
HAR DU BRUG FOR EN NÆRVÆRENDE, DYGTIG OG ANERKENDENDE FAMILIEKONSULENT, STØTTE-KONTAKTPERSON, ELLER EN SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE MED EN EFTERUDDANNELSE I FAMILIEBEHANDLING?
OM MIG:
Jeg hedder Jette, jeg er født i 1978 og har gennem mit arbejde med psykisk sårbare anbragte børn og unge siden 2020, opbygget en stærk interesse og passion i at støtte børn og unge i at opnå deres fulde potentiale, samt støtte og guide socialt udsatte til en bedre og indholdsrig livsførelse.
Jeg er selvstændig socialpædagogisk konsulent med stor erfarring i at støtte børn og unge i udsatte eller komplekse livssituationer.
Med en baggrund som miljøterapeut, NADA-behandler og kostvejleder samt efteruddannelse i mentaliseringsbaseret familiebehandling, arbejder jeg helhedsorienteret med både trivsel, relationer og regulering.
Jeg tilbyder praksisnær og individuelt tilpasset støtte med fokus på at styrke barnet og unges udvikling, skabe stabilitet i hverdagen og understøtte samarbejdet omkring barnet eller den unge.
Min overbevisning om, at hvert barn og ung fortjener en kærlig og støttende omgivelse, har drevet mig til at forfølge en karriere, hvor jeg kan gøre en positiv forskel i deres liv. Jeg tror på, at ved- og med tilbud om støtte, vejledning, tydelig guidning og omsorg, kan vi klæde udsatte børn og unge godt på til livet og hjælpe dem med at overvinde udfordringer og opnå succes på deres vej.
Jeg har selv en aktiv rygsæk, der er fyldt med livets erfaringer og prøvelser, lige fra en jordomrejse i 3 1/2 måned efter min tid i gymnasiet, til 6 måneder på Fanø Søfartsskole, efterfulgt af 5 måneders sejllads på en kæmpe olietanker, hvor ruten foregik mellem den Persiske Golf og Japan tilbage i år 2000. Det blev en prøvelse af de store, en tid, hvor jeg fik " hår på brystet ", og hvor jeg forfulgte min drøm om at blive navigatør i den danske handelsflåde. Jeg har altid søgt det store eventyr, og har rejst mig, når det ikke er lykkedes eller gik min vej. Den styrke og blod på tanden samt viljestyrke, har jeg fået et behov for at formidle videre gennem egen livserfaring og mestringsstrategier, når livet tester os på godt og ondt.
Tilbage i 2020 var det tid til et karriereskifte for mig, efter adskillige år i restaurationsbranchen. Det var tid til at skifte smørrebrød, øl og snaps ud samt min gang i én af Danmarks mest velkendte restauranter i Tivoli, samt adskillige år til søs som tjener på Oslobåden. Jeg havde ganske enkelt brug for at få fyldt mit hoved med anden relevans og stimuli, noget der gav mere mening for mig som person, noget med dybde og knap så overfladisk. Et job, hvor jeg kunne gøre en forskel. Det blev derfor springbrættet til mit nuværende arbejde, hvor jeg de sidste 5 år, har været i vikarbureau, taget løbende uddannelser og kurser for at øge mine kompetencer i det pædagogiske felt.
Jeg har gennem min tid som selvstændig pædagogisk støtteperson opnået erfaring med forskellige diagnoser som : ADHD, Borderline, hashmisbrug, autismespektrumforstyrrelser, personlig-opmærksomhedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd, angst, skizofreni, paranoid skizofreni, tilknytningsforstyrrelser samt omsorgssvigt, spiseforstyrrelse, depression og PTSD, som primært er blevet udløst af uhensigtsmæssig og krænkende adfærd.
Denne erfaring har givet mig mulighed for at udvikle færdigheder inden for kommunikation, low arousal, støttesystemer, konflikthåndtering, samt skabelse af trygge, forudsigelige og støttende miljøer. Jeg har også arbejdet med forskellige aldersgrupper, hvilket har styrket min evne til at tilpasse mig forskellige behov og niveau. Ydermere har jeg opnået erfaring i det tværfaglige arbejde med kommunale instanser som SSP, Socialrådgivere, misbrugscentre, uddannelsesvejledning og psykiatri samt familie.
Ydermere har jeg haft min daglige gang gennem de sidste 3 år på psykiatriske botilbud, med et intensiveret behandlingstilbud, og hvor målgruppen er anbragte børn og unge under 18 år med en tilknytning til psykiatrien med alvorlige sociale problemer, og som befinder sig i en negativ eller stillestående udvikling. Det kan være unge, der typisk er til fare for dem selv eller andre. Problemstillingerne spænder bredt, lige fra udfordrende/ problemskabende adfærd, selvskadende adfærd med en tiltagende trang til at tage sig selv af dage.
Min tilgang er uformel, omsorgsfuld, og anerkendende, hvor relationen er i fokus som det bærende fundament. Hos mig er der højt til loftet, plads til at være DIG, ligesom du skal være. Min overbevisning om, at hvert barn og ung fortjener en kærlig og støttende omgivelse, har drevet mig til at forfølge en karriere, hvor jeg kan gøre en positiv forskel i deres liv. Jeg tror på, at ved- og med tilbud om støtte, vejledning, tydelig guidning og omsorg, kan vi klæde udsatte børn og unge godt på til livet og hjælpe dem med at overvinde udfordringer, genvinde Deres ressourcer, og overbevise dem om, at lyset findes derude, og at en dårlig dag ikke betyder et dårligt liv.

Kontakt os
JLB CARE
4622 Havdrup
+45 21972347
lund_78@hotmail.com
MENTOR FORLØBLovgrundlag for mentorstøtte § 167. Aktiv beskæftigelsesindsats
Et mentorforløb er altid individuelt, og kan indeholde mange delmål og mål i sig selv, hvor længden af forløbet kan variere lige fra 3-12 måneder, men som aftales forud for et forløb, i forhold til afsættelse af timer.
Et mentorforløb kan indeholde hjælp til afklaring af job eller uddannelse, hjælp og støtte til at skabe personlig udvikling, en stabil tilknytning og fastholdelse af job eller uddannelse, skabe overblik, handleplaner og struktur i hverdagen, for at nå i mål med egne planer og drømme.
Der udarbejdes statusrapporter efter aftale med sagsbehandler.
STØTTE-KONTAKTPERSONLovgrundlag § 52 eller § 54 ( § 75 )
Opgaverne som støtte-kontaktperson varierer efter den enkelte borgers/ families behov. Det kan være praktisk og social støtte i hverdagen for et barn eller ung, eller en familie, som har brug for at få skabt et overblik i hverdagen, for at kunne skabe overskud til et stabilt familieliv, et familieliv som kan forhindre en eventuel anbringelse. Det kan også være et behov for følgeskab til aktiviteter, møder med offentlige myndigheder, lægebesøg eller følgeskab til behandlingstilbud for det enkelte barn/ ung. Ydermere kan det være støtte til at fastholde et job eller uddannelse, hjælp og støtte til at vedligeholde aktiviteter og det sociale liv. Det kan også være et behov for følelsesmæssig støtte/ håndtering og vejledning til samtaler med familie, hvor der kan være forskellige udfordringer, der gør det svært at bevare en ordentlig kontakt. Samtidigt kan det være forældre, der er igang med at få anbragt et barn uden for hjemmet, som har behov for at håndtere de mange følelser samt forståelse for anbringelsen.
Der udarbejdes statusrapporter efter aftale med sagsbehandler.
SOCIALPÆDAGOGIKS STØTTE/ BOSTØTTE, OFTEST § 85 SEL.
Socialpædagogisk støtte efter servicelovens §85, er hjælp, omsorg eller støtte til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som har brug for hjælp og guidning til et mere selvstændigt liv, samt udvikling af færdigheder hos borgeren enten i egen bolig eller på botilbud.
Formålet er at støtte borgeren i at udvikle færdigheder, fastholde funktionsniveau og klare dagligdagen, hvor borgeren selv har et ønske og behov for at udvikle og vedligeholde egne færdigheder og funktionsniveau.
I den forbindelse vil jeg arbejde målrettet med motivation, råd og vejledning, hjælp til selvhjælp i forhold til ADL, almindelig daglig livsførelse, en metode jeg anvender hos både børn og unge, samt i akutanbringelser.
Der udarbejdes statusrapporter efter aftale med sagsbehandler.
FAMILIESUPPLERING – EN HELHEDSORIENTERET INDSATS
Et tilbud om “en ekstra voksen” i hverdagen til familier, hvor der er behov for kompenserende støtte til forældre gennem en hjemmebaseret indsats. Indsatsen foregår på sidelinjen af familiens hverdag, hvor der skiftes mellem rollerne som praktisk støtte, rådgiver, vejleder og barnets tryghedsperson – alt efter, hvad situationen kræver. Som familiekonsulent vises vejen til et mere stabilt, trygt og sundt familieliv gennem min egen adfærd, tydelig struktur og sunde rutiner i hverdagen, baseret på praktisk og egen erfaring.
I mit arbejde tilbyder jeg socialpædagogisk støtte med fokus på:
- Relationsarbejde og tryghed
- Mentalisering og følelsesregulering
- Struktur og stabil hverdag
- Samarbejde med familie og netværk
Jeg arbejder helhedsorienteret med afsæt i:
- Miljøterapi
- NADA (stress- og reguleringsstøtte)
- Kost og trivsel
- Mentaliseringsbaseret familiebehandling
KURSER:
UDVIKLINGSTRAUMER:
Afsluttet 2023 - Kursuslængde: 1 dag
- Viden og gennemgang af udviklingstraumer- tilknytningstraumer, samt traumereaktioner som PTSD, og kompleks PTSD, samt forståelse af personer med sindslidelser og forståelsen af deres måde at være i verden på.
UNGE MED DOBBELTDIAGNOSE:
Afsluttet 2023 - Kursuslængde: 1 dag
- Unges udvikling af stofanvendelse i lyset af deres baggrund, kognition og personlighedsstruktur, gennemgang af PTSD, samt udviklingstraumer, sindslidelse og misbrugsvaner, herunder selvskade og spiseforstyrrelser.
BORDERLINE OG MENTALISERING:
Afsluttet 2023 - Kursuslængde: 1 dag
- Viden om diagnosen Borderline, samt forståelsen for at kunne kommunikere og mentalisere ud fra dette.
NEUROPÆDAGOGIK SOM REDSKAB I PÆDAGOGISK ARBEJDE:
Afsluttet 2022 - Kursuslængde: 3 dage
- Anvendelse af en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med forskellige borgere. Men udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling og sanseintegration.
Ydermere er jeg medlem af PS-foreningen, foreningen for Professionelle støttepersoner, hvor jeg er certificeret Støtteperson §75- til forældre med et barn anbragt udenfor hjemmet.
UDDANNELSE:
EFTERUDDANNELSE I MENTALISERINGSBASERET FAMILIEBEHANDLING - CENTER FOR MENTALISERING
2025 - 2025 (Kort videregående uddannelse)
GRUNDUDDANNELSE I DEN MOTIVERENDE SAMTALE - CENTER FOR MOTIVATION V/ GREGERS ROSDAHL
2024 - 2024
GRUNDUDDANNELSE I MILJØTERAPI - CENTER FOR MILJØTERAPI
2022 - 2023
Er blevet bekendt med de teorier, der danner fundamentet for den miljøterapeutiske behandlingsmetode.
2019- KOSTVEJLEDER UDDANNELSEN MED SPECIALE I VÆGTTAB.
- Er blevet bekendt med sund kost, ernæring, samt næringsstoffer, uden at det skal være fanatisk.
2005-2006- MASSØRUDDANNELSE v/ Jeppe Tengbjerg ( tengbjerg.dk.
Har fået kendskab til fysiurgisk massage, anatomi, fysiologi, sygdomslære samt kroppens opbygning af muskler og skelet.
BUTIKSASSISTENT - DANSK SUPERMARKED
2002 - 2004 (Kort videregående uddannelse.)
SPROGLIG STUDENT - NÆSTVED GYMNASIUM &HF
1996 - 1998 (Gymnasiale uddannelser)
Reference:
"Jette har været ekstern i vores hus, nærmest på fuld tid over en lang periode. I alle opgaver er Jette yderst professionel, nærværende, ordentlig og sætter sig ind i opgaverne med omhu. Det er let for hende at skabe gode relationer til husets beboere, som føler sig trygge og set i Jettes nærvær. Som kollega er Jette åben, motiveret og ærlig".
- Tina Autrup
Afdelingsleder Nødebogård Bagsværd.
Kontaktinformation
SEND EN BESKED TIL JLB CARE FOR OPLYSNING AF PRISER.
Priser på de forskellige ydelser kan varierer alt efter opgavens omfang og indsats, samt lokation.
- Email: lund_78@hotmail.com
- Lokation: 4622 Havdrup
- Telefonnummer: +45 21 97 23 47
Jeg ser frem til at høre fra dig!
